Nordic Waste-ejer vinder lukkethedspris

Journalistens Lukkethedspris går i år til Torben Østergaard-Nielsen, der er hovedejer af Nordic Waste. 
Torben Østergaard-Nielsen mødte ikke selv op for at modtage Lukkethedsprisen, kan Journalisten.dk fortælle. | Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix
Torben Østergaard-Nielsen mødte ikke selv op for at modtage Lukkethedsprisen, kan Journalisten.dk fortælle. | Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix

Journalistens årlige Lukkethedspris er blevet uddelt på årets folkemøde. 

Årets modtager er Torben Østergaard-Nielsen, bestyrelsesformand i USTC og nok mere kendt som hovedejeren af Nordic Waste. Det skriver Journalisten.dk

I løbet af året har jordrensningsvirksomheden gjort sig bemærket på grund af jordskreddet ved byen Ølst nær Randers, hvilket på et tidspunkt truede med at begrave dele af byen. 

Baggrunden for uddelingen er, at ”Nordic Waste-sagen har haft stor betydning og konsekvenser for mange mennesker, uden at Torben Østergaard-Nielsen selv eller koncernen indtil denne uge har udtalt sig, bortset fra i en enkelt pressemeddelelse”, skriver Journalisten.dk. 

Tidligere denne uge brød Nina Østergaard Borris tavsheden i et interview med Berlingske og udtalte sig om sit syn på sagen og det ansvar, eller manglen på samme, som USTC har for den. 

Nina Østergaard Borris siger i interviewet med avisen, at hun anerkender den politiske debat om, hvorvidt velhavende mennesker har et udvidet samfundsansvar, men slår over for Berlingske fast, at hun ikke synes, at hun har noget at bidrage med i den debat.

Hun vil heller ikke svare på, hvorfor den velhavende ejerfamilie bag Nordic Waste ikke bruger en del af deres formue på at betale regningen for jordskreddet. 

Det sender et klart signal, mener Kresten Schultz Jørgensen i et interview med Kforum

”Hvis man ikke mener, at man har et udvidet samfundsansvar, melder man sig ud af inderkredsen af dansk erhvervsliv. Det er man i sin fulde ret til, men dermed melder man sig ud af det gode selskab, som den inderkreds repræsenterer,” lød hans vurdering. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også