Når man investerer tid og ressourcer i at levere artikler og analyser, er det naturligvis med den hensigt, at de skal læses. Hvis de tilmed kan give anledning til en faglig debat, er det blot endnu bedre. 

Men det forudsætter naturligvis, at denne debat foregår på de rette præmisser og med et udgangspunkt i det faktiske indhold.

Det var en god dag på kontoret, da min redaktør på Kforum kunne fortælle mig, at min klumme om berettigelsen af den nye sub-genre inden for imagepleje havde genereret en livlig debat. Det er et stort privilegium, at faglige kolleger engagerer sig. 

Og jeg kunne da også ved selvsyn konstatere, at min klumme ”Imagebeskyttelse er oversolgt, overrated ovnvarmluft” ikke bare havde ansporet til ét, men hele to indlæg. Læs dem her og her. 

Dem dykkede jeg begejstret ned i. Men begejstring blev dog hurtigt, særligt i det ene tilfælde, erstattet af skuffelse, grænsende til forurettelse.

Kritik beror på fejllæsning

Men surmuleri har som bekendt aldrig ført noget godt med sig, så i stedet besluttede jeg at tage til genmæle for dermed at få udredt nogle af de fejlskud, som jeg mener, kritikken beror på. Med en forhåbning om, at vi efterfølgende kan fortsætte debatten, nu blot baseret på det faktiske indhold og ikke diverse udlægninger eller fejllæsninger.

Overordnet er det begge indlægs udlægning af, hvad genstanden for mine kritiske analyse er, der er skæv, da de hævder, at jeg dels ikke anerkender nødvendigheden af imagepleje og branding som en vital del af en virksomhedens PR, samt at jeg underkender, at en skandale kan have alvorlige følger.

Intet kunne være længere fra sandheden. Og hvis man læser, hvad jeg faktisk skriver, vil man også lede forgæves efter slige påstande. Det ville også være mærkeligt al den stund, at PR og branding er det, jeg baserer min forretning på, og helt i skoven når man ser på, hvad store skandaler historisk har medført.

Så bare, så der ikke er tvivl:

Jeg mener, at PR og branding er blandt de vigtigste redskaber i en virksomheds markedsføring og konkurrenceoptimering.

Skandaler kan – hvis de ikke håndteres korrekt – bringe en virksomhed til ophør. Dette understreger jeg også i mit indlæg: Krisehåndtering er absolut en obligatorisk del af PR-pakken.

Den faktiske kritik

Det, der er genstanden for min kritik, er meget specifik en ny produktkategori, som jeg ikke mener, man fagligt kan retfærdiggøre, da den med undtagelse af nogle specifikke situationer, bygger på en præmis, der både i sin diagnose og medicin rammer ved siden af.

En kritik, som jeg i parentes bemærket ikke er alene om. Blandt andre Ariane Chapelle, der er såkaldt honorary reader in operational risk ved University College London, har været ude med riven.

Det er et produkt, der via medieovervågning og platforme, hvorfra kommunikationsafdelingen gennem interaktion med tastaturkrigerne skulle kunne bremse eller stoppe shitstorms, truer med at ødelægge virksomhedens image.

Produktet bygger altså på en påstand om, at truslerne imod virksomhedens image ”fødes” i/på medierne, særligt de sociale, og derfor også skal håndteres der.

Men bortset fra en pludselig opstået storm foranlediget f.eks. af en kundes dårlige oplevelser i en butik, er det jo stort set aldrig tilfældet. 

Det gælder hverken Danske Bank eller Wolt, som jeg henviste til. For dem lå skandalen i hhv. nogle alvorlige anklager om medvirken til hvidvask og uretmæssig indkrævning af renter samt en forretningsmodel, som særligt fagforeningerne i hele Europa har svært ved at forholde sig til og bekymrende eksempler på meget dårlig behandling af medarbejdere.

Skandaler var ikke ”født” i medierne

Ingen af disse skandaler var ”født” i medierne. De udsprang og rullede helt andre steder og skulle således også håndteres andre sted og på andre måder, nemlig med helt traditionel krisehåndtering forankret i virksomhedens ledelse.

Den disciplin er mine kritikere selv professionelle leverandører af, og derfor undrer det mig såre, at de tager så meget på vej over, at jeg retter en kritik af et produkt, der reelt nedtoner nødvendigheden af kompetent krisehåndtering og foregøgler, at det kan klares alene ved at tage fat i en af de afledte effekter.

Dette bringer mig tilbage til min indgangsbøn. Jeg hilser altid en god og saglig faglig debat velkommen. Og jeg vil hjertens gerne udfordres. 

Men udgangspunktet må være, at en eventuel kritik retter sig imod, hvad jeg reelt har skrevet eller påstået. Ikke løsrevne citater, fejlagtige eller fordrejede udlægninger.

Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.