1. Ingen siger noget. Du får svedige hænder og angst, fordi der ikke er nogen spørgsmål inden for syv sekunder. Du fortsætter med at snakke eller hiver tre spørgsmål op af inderlommen og stiller dem til oplægsholderen – nu de umælende får ikke kommer på banen. Det er helt galt. 

2. Giv deltagerne et halvt minut. Du siger: ”Tag lige et øjeblik, hvor I fortæller jeres sidemand om det spørgsmål, I har liggende på tungen. Når I så har spørgsmålet klar, rækker I hånden op. Jeg tror ikke, der går mere end 30 sekunder. Værsgo.” Når der er en eller flere hænder i vejret, skaffer du ro i salen ved at sige med høj stemme: ”Tak skal I have (vent fem sekunder). Tak skal I have. Der er et par spørgsmål. Værsgo, dér.” 

3. Forankr oplægget før spørgsmål. Giv deltagerne ordentlig lejlighed til at forankre oplægget i deres egen virkelighed. Bed dem tale med en person, der sidder lidt borte, om, hvad de kunne bruge i oplægget, i fem eller otte minutter. Spørg bagefter: ”Nå, hvad kunne I bruge i oplægget?” Eller tag spørgsmål helt generelt. 

4. Talerliste, bob-bob. Tag gerne spørgsmålene cirka i den rækkefølge, deltagerne markerer. Men pluk også frit i forsamlingen, sådan at alle kommer til orde – især dem, der ikke har sagt meget tidligere. En stram talerliste favoriserer dem, der markerer hele tiden. Sig evt. ”Jeg plukker lidt i talerlisten, så flere kommer til orde.” 

5. En meget ivrig spørger. Den samme deltager markerer igen og igen. Skal personen have ordet hver gang? Nej, vi er i et læringsrum, ikke et parlament. Der er ingen grundlovsfæstede talerettigheder; alle i salen skal have noget ud af det. Betragt en markering som en invitation: ”Her, tag mig, hvis det passer ind!”. Kun du kan afgøre, om det gør. Hvis det ikke passer ind, kigger du venligt på personen og tager en anden. Spørgeren ved godt, at han/hun snakker meget, og synes sandsynligvis, det er i orden at blive holdt lidt tilbage: ”Herregud, jeg er jo så kvik. De andre skal også have plads.” Resten af deltagerne vil være lykkelige for din faste styring. 

6. Spørgsmålet er for langt. Hvis spørgeren ikke kan fatte sig i korthed, skal du hjælpe til med det. Det er misforstået respekt at lade vævende eller ”Se-mig!”-agtige indlæg køre. Efter et halvt minut kan du tage et skridt frem mod spørgeren og række en åben hånd eller to frem for at indikere, at nu skal vi have noget mad på bordet. Du kan indskyde små ord i talestrømmen: ”Okay… Godt… Så det, du siger… Din pointe er… Lad os høre dit spørgsmål.” Hjælper det ikke, kan du tale ind over personen, venligt og anerkendende, og stille det spørgsmål, du hører personen famle sig frem til. Er der ingen protester, er det det, der besvares. Du har undgået irettesættelser, og du har vist alle de andre, at de skal komme til sagen. 

7. Spørgsmålet er irrelevant eller nørdet. Afbryd spørgeren, straks du opdager, den er gal: ”Undskyld, det er et meget interessant spørgsmål, men det vil nok føre for vidt at komme ind på det her. Er der andre, der har et spørgsmål?” Eller venligere: ”Måske vores oplægsholder har tid bagefter til at gå i dybden med det emne. Find hende i foyeren bagefter, vil du ikke?”. 

8. Spørgsmålet er knubbet eller uvenligt. Stands spørgsmålet, straks du hører mislyde. Det er dit ansvar, at tonen er ordentlig. Du kan bryde ind i oplægget og omformulere det sagte, så det bliver venligt og professionelt og kan besvares. Ingen irettesættelse er nødvendig. Du eksemplificerer i stedet den gode samtaleform ved at give spørgerens intention et mere acceptabelt udtryk.  

9. Kommentarer, der ikke er spørgsmål. Dem skal der også være plads til, hvis de bidrager konstruktivt og illustrerer, nuancerer eller perspektiverer den foreliggende sag. Anerkend, og sig tak. Eller afbryd venligt, hvis der ikke er relevans og vitaminer. 

10. Stands til tiden. Også selvom der er flere spørgsmål. Undskyld ikke for det. Alle ved, at man kun kommer på, hvis der er tid. Lad ikke sessionen fortsætte ind i pauser, frokost eller næste oplæg. Det er urimeligt, og de fleste hader det. Flagrer der stadig syv hænder i luften ét minut før slut, siger du blot ”Tak for jeres spørgsmål, alle sammen, og tak til dig, hr. oplægsholder,” hvorpå du klapper, og salen klapper med. 

Yderligere udfordringer, som moderator eller oplægsholder skal tackle? Skriv dem i kommentarsporet, og jeg skal give et bud.