Direktør i GK får udvidet sine ansvarsområder

Anders Ebdrup bliver forfremmet og får ansvar for flere dele af det store danske kommunikationsbureau. 
Foto: PR
Foto: PR

Anders Ebdrup kan fremover kalde sig direktør for corporate og finansiel kommunikation. Det melder Geelmuyden Kiese selv ud i en pressemeddelelse. De sidste to år har han været ansvarlig for finansiel og corporate kommunikation indenfor finanssektoren, men hans ansvarsområder er altså nu udvidet. 

Fremover vil han lede et team på 13 mennesker, der kommer til at fokusere på at rådgive virksomheder og organisationer inden for energi, finans, tech & tele, life science, transport og industri. 

Mikkel Bendtsen, CEO og partner i Geelmuyden Kieses danske afdeling, tillægger forfremmelsen af Anders Ebdrup hans resultater i hans arbejde med corporate kommunikation, som fremover bliver en endnu vigtigere del af bureauet. Anders Ebdrup forklarer selv i pressemeddelelsen, at han glæder sig til at fortsætte sit arbejde nu med endnu flere kollegaer ved sin side. 

Mikkel Bendtsen blev selv sidste år indsat som CEO for den danske afdeling af Geelmuyden Kiese, og tidligere i år blev Rasmus Nygaard-Winther ligeledes tildelt flere ansvarsområder, da han fik overdraget public affairs-området for hele Skandinavien. 

Med andre ord er der gang i de interne avanceringer i det skandinaviske kommunikationsbureau, der blev grundlagt af Jo Kiese og Hans Geelmuyden i Norge tilbage i 1989.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også