Kønsneutrale pronominer er alt andet end et neutralt sprogligt spørgsmål

Der er nogle, der godt kan blive lidt tomme i blikket, når de hører udtrykket ”kønsneutrale pronominer”. Men begrebet dækker sådan set bare over, at de kønnede stedord, altså det maskuline ”han” og det feminine ”hun”, ikke altid er tilstrækkelige. Du kender det fra de gange, hvor du har siddet og bøvlet med, om du skulle bruge ”han”, ”hun”, ”han/hun” eller ”vedkommende” i sætninger som ”Hvordan støtter du bedst dit barn, når han/hun/vedkommende er fyldt 18 år?”, og du altså mangler et generisk, ukønnet pronomen. Du kender det måske også, fordi du f.eks. har fået en ny kollega, der ikke identificerer sig inden for det traditionelle binære kønssystem mand/kvinde og derfor gerne vil omtales med netop et kønsneutralt pronomen.

Er kønsneutralt sprog det rene volapyk?

Der har været en del debat i de danske medier om brugen af kønsneutrale pronominer, bl.a. sidste sommer, da Københavns Kommune udgav en kommunikationsvejledning til kommunens medarbejdere. Det var en guide til kønsinkluderende sprog, hvori man bl.a. frarådede de ansatte at bruge “han” og “hun” i det talte og skrevne sprog. På samme tidspunkt blev radiovært Adrian Lloyd Hughes citeret for at kalde det ”volapyk”, når transkønnede eller nonbinære enkeltpersoner vil omtales med det kønsneutrale pronomen ”de”: ”Alle, jeg kender, bruger udelukkende stedord som ”de” eller ”dem” om flere personer. Hvis man bruger dem om enkeltpersoner, skaber det simpelthen forvirring,” sagde han til Berlingske.

Hvilke erfaringer og holdninger har danskerne med og til kønsneutrale pronominer?

Men én ting er prominente personer i mediedebatter og en større organisations kommunikationsvejledning – noget andet er: Hvilke erfaringer og holdninger har et bredt udsnit af den danske befolkning med og til kønsneutrale pronominer? Hvor langt er vi kommet med de ukønnede stedord, og er der opbakning til dem i den danske befolkning? Det har Dansk Sprognævn set nærmere på i en ny undersøgelse med næsten 4000 deltagere.

Få eller ingen erfaring fra ens nære hverdag

De erfaringer, deltagerne i undersøgelsen har med kønsneutrale pronominer, stammer primært fra medierne: ”Jeg hører mere om kønsneutrale ord i den offentlige debat, end jeg ser dem brugt i praksis” og ”Jeg har hørt om det på TikTok, men aldrig mødt nogen [der gerne ville omtales med et kønsneutralt pronomen]”. En del angiver dog også, at de kender eller har mødt nogle, som havde et ønske om at blive omtalt med et kønsneutralt pronomen. Men når man ser nærmere på, hvor godt de kender dem, der vil omtales kønsneutralt, viser det sig, at disse personer hovedsageligt er det, man kan kalde ”perifere” relationer, f.eks. en klient på ens arbejde eller en elev i ens parallelklasse. 

Over halvdelen af undersøgelsens deltagere har ingen erfaringer med kønsneutrale pronominer. Se blot her. Kilde. Dansk Sprognævn

Undersøgelsen viser altså, at de fleste danskere i undersøgelsen ikke har kønsneutrale pronominer som en del af deres (nære) hverdag, og at fænomenet dermed ikke er særligt udbredt endnu.

Lige omvendt er billedet, hvis du er aktiv I LGBT+. Her opfattes det som både let og naturligt at kommunikere kønsneutralt. Her er det omvendt en helt naturlig del af deres hverdag. Se blot her:

Hvis du er LGBT+-aktiv, er det knap så overraskende helt okay og ukompliceret. Kilde: Dansk Sprognævn

30 pct. synes, kønsneutrale pronominer er latterlige og skørt

Undersøgelsens deltagere blev også spurgt om deres holdning til kønsneutrale pronominer med spørgsmålet ”Hvad synes du om, at nogle personer ønsker at blive omtalt med kønsneutrale pronominer?” Her var der flest tilkendegivelser, der kunne kategoriseres som ”negative” med udsagn som ”skørt” eller ”latterligt”.

Respondenternes holdninger til, at nogle personer ønsker at blive omtalt med kønsneutrale pronominer. Kilde: Dansk Sprognævn.

Deltagere med denne kritiske holdning skrev bl.a. også, at de mente, at der kun findes to køn, og at man ikke bare kan definere sig, som man vil:

”Jeg kan jo heller ikke bare sige, jeg er en angrebshelikopter”. 

Andre synspunkter i denne kategori var, at det er svært at forstå ønsket om kønsneutrale pronominer, at det er en stor forventning at stille til andre, at de omtaler en på en bestemt måde, og at det er respektløst over for vores sprog at lave pronomensystemet om.

Der var dog også en del af undersøgelsens deltagere, der var positive over for ønsket om kønsneutrale pronominer. De respondenter, der har en positiv holdning, lægger vægt på, at man selv skal have lov til at vælge det pronomen, der passer til en, og at andre bør respektere det valg: 

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor det overhovedet er en debat. Synes egentlig bare, at det er almindelig høflighed og respekt for et andet menneske at omtale dem, som de ønsker det”.

Jo yngre, jo mere storby, og jo mere LGBT+-positiv, jo mere positivt ser du på kønsneutrale pronominer

Holdningerne i den brede befolkning er altså delte, og når man kigger på, hvem det er, der samlet set har flest erfaringer med og mest positive holdninger til pronominerne, viser det sig – ikke overraskende – at det er de unge, dem, der bor i byerne, dem, der er aktive i LGBT+, og dem, der identificerer sig som kvinder, nonbinære, kønsflydende eller andet. Mindre erfaring og mere negative holdninger har modsat ældre mennesker, dem, der bor på landet, dem, der ikke er aktive i LGBT+ og mændene.

Hvilke muligheder har vi egentlig i dansk, hvis vi skal undgå det binære pronomensystem med det maskuline ”han” og det feminine ”hun”? I dansk har sprogbrugen på dette punkt ikke lagt sig fast endnu i modsætning til andre sprog. I svensk bruges det kønsneutrale pronomen ”hen”, mens det i engelsk er ”they”, altså oversat til det danske ”de”. ”They” anvendes på den måde både om én (nonbinær) person og om flere personer. Hvor svensk har hentet ”hen” fra det finske pronomen ”hän”, som er kønsneutralt, fordi finsk ikke har grammatisk køn, og engelsk har snuppet et eksisterende pronomen, der så bruges på en ny måde, er andre sprog gået en anden vej. 

Tillykke, han, hun, hen, de er blevet til en neopronominer

Disse sprog har nemlig vendt sig mod det, man kalder neopronominer. Det betyder, at man selv opfinder nye kønsneutrale pronominer. Det er f.eks. sket i fransk, hvor man traditionelt har det maskuline ”il” (”han”) og det feminine ”elle” (”hun”), og så har man konstrueret det kønsneutrale (neo)pronomen ”iel”. 

Den danske kønsneutrale vej er at stjæle fra svensk og engelsk

I dansk er vi gået en helt fjerde vej, nemlig den, at vi har lånt de to kønsneutrale pronominer, som bruges mest, fra andre sprog, dvs. det svenske ”hen” og det engelsk ”they”, som er blevet til ”de”.

Hen, de, den og høn er vinderne

I Sprognævnets undersøgelse af kønsneutrale pronominer blev deltagerne spurgt om, hvilket kønsneutralt pronomen de foretrækker. Her viser det sig, at der er forskel på, om man er aktiv i LGBT+ og selv gerne vil omtales med et kønsneutralt pronomen, eller om man ikke er aktiv i LGBT+ og ikke har noget ønske om kønsneutral omtale.

Kilde: Dansk Sprognævn.

De, der ikke har et forhold til LGBT+ eller nogen ønsker om akønnet omtale, foretrækker at bruge ”hen” som kønsneutralt pronomen om andre. Det gør de, fordi de mener, at ”de” som kønsneutralt pronomen, dvs. brugt om én person, bliver forvirrende, fordi vi er vant til, at ”de” bruges om flere personer.

Hen er rent faktisk også binært biased

Omvendt tænker de, der selv gerne vil omtales med et kønsneutralt pronomen, at ”hen” er problematisk, fordi det signalerer opretholdelsen af et binært system, hvor man så bare har mikset det maskuline ”han” og det feminine ”hun” og ud af det fået blandingsformen ”hen”. Også her er der altså en splittelse i befolkningen, og tiden må vise, hvilket af de kønsneutrale pronominer der ”vinder”.

Hvor ”hen” blev optaget i den svenske ordbog Svenska Akademiens ordlista i 2015, og ”they” som kønsneutralt pronomen blev optaget i den amerikanske ordbog Merriam-Webster i 2019, er de danske kønsneutrale pronominer ”hen” og ”de” endnu ikke kommet i Retskrivningsordbogen. 

Nogle opfatter dette som en manglende blåstempling af de kønsneutrale pronominer, mens Dansk Sprognævn ser sådan på det, at nævnets lovbestemte opgave er at følge sprogets udvikling, og man vil helst ikke blande sig i denne udvikling ved at skulle udpege nogle bestemte kønsneutrale pronominer, inden sprogbrugen har lagt sig fast. 

Dette ville nemlig blive opfattet som en anbefaling af bestemte varianter. Desuden vurderer Sprognævnet, at de kønsneutrale pronominer endnu ikke er så udbredte, at de kan komme i Retskrivningsordbogen, der er en ordbog over, hvordan man staver almensproglige ord. Men nævnet følger med i udviklingen – bl.a. ved at lave denne undersøgelse af danskernes erfaringer med og holdninger til kønsneutrale pronominer.

Læs mere:

Kønsneutrale pronominer: danskernes erfaringer og holdninger – DSN