Respekt for kunder og medarbejdere

Så kom mindepladen for Irma, der skal pryde i 11 tidligere Irma-butikker. Det skal ses som et udtryk for respekt for kunder og især de medarbejdere, der har gjort Irma noget særligt, og det vil Coop gerne mindes. Sådan sagde Coops informationsdirektør, Jens Juul, mandag morgen i Radio4. 

Mindepladens plads i vores kultur

Der er mange måder at vise sin respekt på. En mindeplade kan være en mulighed. Typisk handler det om respekt for krigsofre, kulturpersonligheder, politiske ledere eller andre, der på en eller anden måde har givet sin samtid noget stort, som også eftertiden finder værdifuldt. Med lidt god vilje kan man måske godt tænke på Irma-pigen som legemliggørelsen af virksomhedens værdier, og hun har uden tvivl haft stor betydning for mange mennesker gennem sine 137 år, både som logo og som butik.

Mindet om Irma… men forfattet, betalt og opsat af Irmas banemand, Coop

Men… mindepladen er forfattet, betalt og opsat af Irmas banemand, Coop, og at sætte en mindeplade op for et love brand, man aktivt har besluttet at tage livet af, er mildt sagt en dristig og i hvert fald anderledes manøvre, som Coop da heller ikke er sluppet heldigt fra. De har skabt mindst tre kommunikative problemer med den mindeplade

Mindepladen burde mindes Irmas medarbejdere

For det første er den sat op af respekt for kunderne, men også for de ansatte. Coop vil anerkende Irma-medarbejdere, der har arbejdet loyalt i den nu afdøde forretning. Super. Men medarbejderne bliver bare ikke nævnt med et eneste ord. Ikke et. Der er ellers god grund til at tale pænt om Irmas medarbejdere, der har skabt en arbejdsplads, som i årevis vandt prisen som den mest attraktive. I 2002 blev Irma kåret som Årets dagligvarekæde, i 2005 og 2006 som Europas bedste arbejdsplads inden for detailhandel, i 2006 som Europas mest troværdige arbejdsplads, i 2006 og 2008 som Danmarks bedste store arbejdsplads (flere end 1000 ansatte). Det var dengang, Irma tjente penge, og Alfred Josefsen var direktør. Men mindepladen handler ikke om medarbejderne. 

Er Irmas idealer lagt i graven med den mindeplade

For det andet fortæller Coop, at det var Irma, der satte standarden for bæredygtighed, omtanke og innovation. Det er uden tvivl sandt. Det er også værd at lade sig inspirere af og ligefrem udfordre. Man kunne endda få den tanke, at Coop med rødderne i andelsbevægelsens fællesskab kunne være netop den koncern, der kunne løfte arven og integrere de gode Irma-værdier i de nye butikker. Det siger Coop bare ikke noget om, og det kan måske også være svært at tale troværdigt om innovation og omtanke i samme sætning som discount og private labels. Og det ér jo en mindeplade, så måske er Irmas høje standarder også lagt i graven? 

Afsenderen er ansvarlig for mordet

Og for det tredje er afsenderen Coop. Koncernen, der brugte måneder på at fortælle historien om, at Irma ikke var værd at bevare. Det var faktisk kundernes skyld, for de kunne bare have købt noget mere, lød det mellem linjerne. Inventaret røg på auktion eller i småt brændbart. Det skulle i hvert fald ud af klappen. Enkelte produkter skulle bevares, bedyrede direktionen. Det er indtil videre blevet til nogle få udvalgte varer, der står klemt inde mellem alt muligt andet, så skulle man være på jagt efter de særlige Irma-varer, skal man have både god tid og en effektiv lup med sig, for placeringen i butikkerne vidner hverken om respekt eller kærlighed til Irma.

En mindeplade opsat med hjertet på rette sted. I ly af mørket har ukendte gerningsmænd opsat denne Irma-pigemindeflise på Frederiksberg Allé. Selvom det bliver betegnet som hærværk, mener Frederiksbergs borgmester, at Irma-pigen skal have lov at blive. 

Den aktive dødshjælp til Irma-pigen var ikke ment personligt. Coop orienterede sig alene efter bundlinjen, som er hele koncernens kompas. Det må man godt, når man er en kommerciel virksomhed. Men så skal man stå ved det. For når Coop ikke engang kan benytte lejligheden til at fortælle om de Irma-værdier, kæden tager med sig ind i fremtiden, og dermed give kunder og medarbejdere noget at trøste sig med, så er det måske, fordi man netop har begravet hele baduljen med et kæmpestort farvel og see you never. 

Det er ganske enkelt forlorent og utroværdigt med de mindeplader. Der er da ingen af de kunder eller medarbejdere, der begræder tabet af Irma, som tror på det gas. Til gengæld har Coop givet dem en grund til at dyrke mindet om Irma, og dengang butikker blev drevet med hjertet.